søndag den 7. november 2010

For lidt siden stod jeg og så ud over et helt mørkt kolonihaveområde himlen var helt sort mens Karlsvognen med sine baghjul peger mod nordstjernen, mælkevejens bånd kunne anes hen over himlen, Orion stod med sit ene ben på horisonten, jeg var og er træt men glad og rigtig godt tilpas. Når jeg ser mod himlen bliver jeg hurtigt nødt til at tælnke på andre ting end universets udstrækning, for ellers bliver jeg skør. Istedet kom jeg til at tænke på i går hvor der var fyldt op af nærvær, sjove oplevelser og dejligt fællesskab mellem en flok spejdere i Jerusalemskirken.

Klar parat pirat

ulveungerne mødtes med deres tidligere ulveledere Caraten og Emilie, der i dagen anledning var blevet Kaptain og Styrmand med ansvar for oplæring af nye pirater i Parat Akademiet. Søfartsbog blev fremstillet med rigtig grumme og flotte tegninger. Pirat historier om John Norcrofft blev fortalt i Jerusalemskirkens tårn med udsigt til FET Forsvarets efterretningstjeneste ( Kastellet). Senere på dagen skulle løbe om hjørner med FET og så er det jo med at udspionere dem.

søndag den 24. oktober 2010

Højtid står for døren


Højtid står for døren

Skrevet d 24/10 2010; der er 4 dage til det blir højtid, og 17 dage siden det sidst var højtid.
Hvorfor satse hele butikken på Jesus. Spørgsmålet har været stillet mig de sidste gange, jeg har været i kirke. Eller i virkeligheden var det vores præster i Jerusalemskirken der fortalte og reflekterede over hvorfor de satser hele butikken på Jesus. Jeg er ikke god til at huske hverken vittigheder eller prædikener, med følelesen af at være underholdt eller gjort opmærksom på et eller andet eller undret mig over, det kan jeg huske.

Spørgsmålet "Hvorfor satse hele butikken?" er et godt spørgsmål, og spørgsmålet til mig selv, bliver hurtigt opfyldt af et "Satser jeg hele butikken?".
Det kan jeg nok først svare på når jeg engang sidder og ser på mit liv som en retroprektiv udstilling oppe på "Vor Herres Museum for Brugte Liv".
Men indtil da vil jeg leve som jeg bedst kan, følge de indskydelser jeg får, bruge min tid bedst muligt og bærer over med mig selv selv når jeg misbruger en dag i sløvhed, glæde mig når livet sprudler eller gå med en stille undren i maven over hverdagens blanding af det hele. Når dagen så starter eller slutter, bede Gud tage en brugt dag tilbage og give velsignelse over dagen der kommer.
Jeg glæder mig i denne tid...... For 4 dage siden på en P plads i Ringkøbing; en far til tvillinger ringede og spurgte om der var plads til den ene af hans sønner. Heldigvis kunne jeg svare ja. Jeg kan gyse ved tanken om at skulle sige nej- lad det aldrig ske-!!! Jeg fik fortalt entusiastisk om en dejlig spejdergruppe med masser af børn skønne ledere og en helt fantastisk spejdergruppe i København K.

Når vi så på torsdag kl 18.30 mødes og ulvehylet har lydt og vi har sunget " Vi er grønne ulveunger", vil jeg læne kroppen tilbage og sige "Velkommen til et ganske særligt spejdermøde" spørge ulveungerne hvorfor det er det, og få af vide, at der er en ny, eller flere og måske en der skal have sit spejdertørklæde fordi han eller hun er kommet for 4. gang---------- Ved du hvad, kære læser, mere vil jeg ikke fortælle her, for det skal opleves - sådan er det med højtid.

Det er så stort, fyldt med spænding, glæde, stort nærvær og gør mig helt varm, stille og taknemlig lige nu. Jeg vil satse hele butikken på torsdag på at det må blive en fantastisk torsdag.
Mennesker til glæde og Gud til ære.

Akela