mandag den 17. august 2009

nytår

Så er det nye år endelig kommet igang, vi havde det første spejdermøde i torsdags. Ulveflokken skrumpede, da vi med vemod måtte slippe 4 ulveunger ud af flokken. Vi har i Willerup gruppe den meget mærkelige tradition, at dem der rykker op i næste enhed, prærieulve eller storspejder, skal kæmpe og mase sig ind i fællesskabsringen. Det har alle årene provokeret min lyst til at omfavne alle, der vil være med i fællesskabet. Det mærkelige er at ungerne ser ud til at kunne lide legen..... og indtil videre er alle kommet ind--puuha.
På torsdag går det løs igen og vi vil endnu en torsdag lave mærkelige ting i ulveflokken, have et godt fællesskab og byde velkommen til et ganske sææærliigt spejdermøde. Men det sker kun når nogle har været der 4 gange og skal have deres spejdertørklæde, eller når nogen er der for første gang, at det er et ganske sæææærliiiigt spejdermøde. Kan du ikke forestille dig den varme og glæde der er i gården ved Jerusalemskirken , Rigensgade 19 i København torsdage kl 18.30, så "kom bare til os hen og vi skal lære dig at le igen" som det står i en af de gamle spejdersange.
"god jagt ulve"
Akela

mandag den 10. august 2009

Fremmede blikke

Hvad sker der når det fremmede blik mangler?
Det er en sætning som i nogle måneder har stået på mine huskesedler. det er en sætning der hver gang jeg læser den sætter mig i et eftertænksomheds tempo.
Her til aften vil jeg prøve at komme med nogle af mine tanker.
Jeg har lagt mærke til, at når jeg skal have gæster er det altid en kilde til et nyt syn på hus og have, jeg får ryddet op, sat på plads. ( ved godt det ikke altid ser sådan ud )
Ligesådan sker det når der kommer forældre eller gæster så opdager jeg hvor kaotisk ulvelokalet nogle gange ser ud. Så er det som regel for sent at gøre noget, så må vi bare håbe de kun ser, at vi tager os rigtig godt af deres børn, og ryster lidt på hovedet af rodet.
Det var eksempler på når jeg selv prøver at se med andres øjne, så er det overfladen jeg ser.

Da jeg kom som ny for mange år siden, kan jeg huske, hvor svært det var, at de her gjorde tingene helt anderledes end jeg var vant til. Det var svært, at komme igennem med det jeg kom med, og jeg havde svært ved at se hvad der skulle være så godt, at det ikke kunne ændres.

Nu er situatione så den at det er mig der har været her i spejderarbejdet rigtig længe. I MS Willerup, som min spejdergruppe i Jerusalemskirken hedder, er vi rigt velsignet med unge mennesker der kommer til hovedstaden pt. især fra Bornholm. Nu er det dem der har idéer med, der er anderledes og dem der stiller spørgsmålstegn. Jeg håber at vi der har været med længe ikke står i vejen med sådan plejer vi og sådan ved vi er bedst. Men at jeg tør sige lad os prøve!

Dem af os der er på arbejdsmarkedet ved med garanti også hvor "irriterende" det er med de nye og alle deres spørgsmål. Tænk bare efter.

Min egen lommefilosofiske konklusion er , at det hele stivner, bliver usmidigt, utidssvarende hvis vi ikke spørger , lytter og prøver det , de fremmede øjne kommer med.
Dette var så min premiere på mediet her.
Når jeg skriver igen har det sikkert været torsdag og nye og gamle spejdere har mødtes til et skønt spejdermøde

mandag den 3. august 2009

Bonus historie. En ny begyndelse

Fandt dette indlæg i kladder, troede det var gået tabt så det er skrevet før det første indlæg her på bloggen

Nu lyder ulvehylet over internet junglens vilde mastetoppe.



På mine huskesedler har der længe stået

"Hvad sker der når det fremmede blik mangler?"



Jeg har ikke fundet mit endelige svar på dette spørgsmål.

Men jeg vil begynde her:

Vi har her på kolonihavematriklen revet ned og bygget op det sidste 1½ år. Det gamle hus var rigtig hyggeligt med lave lofter, dug på ruderne, morgentoilet i køkkenet og den klamme spand udenfor, sommerhuslugt der satte ind medio okt, terrasse med hjemmelavet stativ til kroketkøllerne og de kulørte lamper. Jo rigtig hyggeligt - men , så kom Maria 13 år( min datter, på nuværende tidspunkt 15 år). Maria sagde de udløsende ord Far du kan jo nok forstå jeg har ikke rigtig lyst til at sove herovre, for min køjeseng går jo hen over dine sure tæer. nu må i ikke blive sure på Maria derude i junglen, for hun kom jo bare med det fremmede blik der gjorde jeg selv kunne begynde og se med kritiske briller på mit kære sommerhjem - og helt ærligt det var noget gammelt lort, men hold da helt op hvor var det hyggeligt.

Svaret på indledningssørgsmålet må være at så have jeg nu siddet i mit gamle hus, haft en rigtig pæn have, men jeg havde ikke oplevet at bygge nyt ( stor oplevelse især for mænd), ikke haft plads til Marias klassekammerater til overnatning, ikke siddet i et hus der ikke skal opvarmes i august, ikke kunne holde rejsegilde, housewarming, og have gæster på besøg der har brug for træk og slip.
Glæder mig til mange gæster i det nye hus, de kulørte lamper er flyttet med.