mandag den 10. august 2009

Fremmede blikke

Hvad sker der når det fremmede blik mangler?
Det er en sætning som i nogle måneder har stået på mine huskesedler. det er en sætning der hver gang jeg læser den sætter mig i et eftertænksomheds tempo.
Her til aften vil jeg prøve at komme med nogle af mine tanker.
Jeg har lagt mærke til, at når jeg skal have gæster er det altid en kilde til et nyt syn på hus og have, jeg får ryddet op, sat på plads. ( ved godt det ikke altid ser sådan ud )
Ligesådan sker det når der kommer forældre eller gæster så opdager jeg hvor kaotisk ulvelokalet nogle gange ser ud. Så er det som regel for sent at gøre noget, så må vi bare håbe de kun ser, at vi tager os rigtig godt af deres børn, og ryster lidt på hovedet af rodet.
Det var eksempler på når jeg selv prøver at se med andres øjne, så er det overfladen jeg ser.

Da jeg kom som ny for mange år siden, kan jeg huske, hvor svært det var, at de her gjorde tingene helt anderledes end jeg var vant til. Det var svært, at komme igennem med det jeg kom med, og jeg havde svært ved at se hvad der skulle være så godt, at det ikke kunne ændres.

Nu er situatione så den at det er mig der har været her i spejderarbejdet rigtig længe. I MS Willerup, som min spejdergruppe i Jerusalemskirken hedder, er vi rigt velsignet med unge mennesker der kommer til hovedstaden pt. især fra Bornholm. Nu er det dem der har idéer med, der er anderledes og dem der stiller spørgsmålstegn. Jeg håber at vi der har været med længe ikke står i vejen med sådan plejer vi og sådan ved vi er bedst. Men at jeg tør sige lad os prøve!

Dem af os der er på arbejdsmarkedet ved med garanti også hvor "irriterende" det er med de nye og alle deres spørgsmål. Tænk bare efter.

Min egen lommefilosofiske konklusion er , at det hele stivner, bliver usmidigt, utidssvarende hvis vi ikke spørger , lytter og prøver det , de fremmede øjne kommer med.
Dette var så min premiere på mediet her.
Når jeg skriver igen har det sikkert været torsdag og nye og gamle spejdere har mødtes til et skønt spejdermøde

2 kommentarer:

  1. Kære Carsten! Tillykke med indlægget og velkommen i bloggosfæren! Meget spændende pointe med "de fremmede øjne". Den vil jeg tage med mig!
    Bedste hilsner, Anne

    SvarSlet
  2. Kære Akela!
    Tilslutter mig den forrige ærede blogger - og sender et stk. datter med nye øjne til MS Willerup på tirsdag :-)

    SvarSlet