mandag den 3. august 2009

Bonus historie. En ny begyndelse

Fandt dette indlæg i kladder, troede det var gået tabt så det er skrevet før det første indlæg her på bloggen

Nu lyder ulvehylet over internet junglens vilde mastetoppe.



På mine huskesedler har der længe stået

"Hvad sker der når det fremmede blik mangler?"



Jeg har ikke fundet mit endelige svar på dette spørgsmål.

Men jeg vil begynde her:

Vi har her på kolonihavematriklen revet ned og bygget op det sidste 1½ år. Det gamle hus var rigtig hyggeligt med lave lofter, dug på ruderne, morgentoilet i køkkenet og den klamme spand udenfor, sommerhuslugt der satte ind medio okt, terrasse med hjemmelavet stativ til kroketkøllerne og de kulørte lamper. Jo rigtig hyggeligt - men , så kom Maria 13 år( min datter, på nuværende tidspunkt 15 år). Maria sagde de udløsende ord Far du kan jo nok forstå jeg har ikke rigtig lyst til at sove herovre, for min køjeseng går jo hen over dine sure tæer. nu må i ikke blive sure på Maria derude i junglen, for hun kom jo bare med det fremmede blik der gjorde jeg selv kunne begynde og se med kritiske briller på mit kære sommerhjem - og helt ærligt det var noget gammelt lort, men hold da helt op hvor var det hyggeligt.

Svaret på indledningssørgsmålet må være at så have jeg nu siddet i mit gamle hus, haft en rigtig pæn have, men jeg havde ikke oplevet at bygge nyt ( stor oplevelse især for mænd), ikke haft plads til Marias klassekammerater til overnatning, ikke siddet i et hus der ikke skal opvarmes i august, ikke kunne holde rejsegilde, housewarming, og have gæster på besøg der har brug for træk og slip.
Glæder mig til mange gæster i det nye hus, de kulørte lamper er flyttet med.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar